Vi stod op og spiste morgenmad med det hold, der rejste, men inden da var der planlagt en strandtur på en lille sandbanke (Isla Mosquera) mellem North Seymor og øen Baltra. Her var en del søløver og et skelet fre en pukkehval, tror vi.

Vi fik vinket farvel til dem, der skulle rejse - alle undtagen os samt Holger og konen. De hedder iøvrigt Ronni og Shirley.

Vi gik på soldækket og slikkede sol indtil de nye ankom ved frokosttid. Skibet var ankret lige i nærhed af tankstationen.

De nye består af fire fra Miami, to fra Holland og to fra Belgien, samt et ældre par fra Louisiana, USA.

Vi tog på en introduktionssnorkeltur for de nye i vandet ved Dragon Hill på Santa Cruz. Desværre havde jeg ikke fået sat sd-kortet ordentlig i mit Go Pro, der var ellers både Scorpion Stonefish (ligner en sten og er utrolig svær at få øje på), gnaskende og skidende Papagøjefisk, store stimer af Glasfisk m.m. I meget klart vand. For første gang oplevede vi noget pudsigt, næsten som da vi dykkede i cenoter i Mexico, hvor vandet nogen gange føles som om man kigger igennem en vandmand. Årsagen er forskelle i saltholdighed og temperatur.  

Den nye guide hedder Christian og er en yngre og større udgave af Victor Hugo, hans storebror. Han spiser hele tiden, men er vidende og nem at forstå. Og så er han lidt mere afslappet end sin disciplinerede storebror.

Efter frokost og en lille lur skulle vi på tur til Dragon Hill, dry landing, for at kigge efter flamingoer og marine leguaner (sorte) og store landlevende gule leguaner. Vi gik op til et udsigtspunkt og kunne se vores skib ligge i bugten. Som noget nyt så vi en masse jordhuler, hvor hunleguaner ligger æg og slapper af i. Vi så det hele undtagen flamingoer, men dem havde vi jo også set tidligere.

For første gang så vi marine leguaner i vandet. Vi mangler stadig at svømme med dem. Vi sejlede tilbage til skibet, da solen var ved at gå ned. 

Når man går i land, er der absolut intet andet end natur. Det eneste er nogle skilte, hvor der står STOP. Man kan ikke få vand, komme på toilettet eller lign. Til gengæld er det så fint, at komme tilbage til båden, hvor der er alt.

Snacken idag var stegte bananer og nogle hule kugler, der lignede boller, og som var lavet af rødderne fra en yucca palme. De blev sammenlignet med søde kartofler, men smagte af kage og så skulle det endda dyppes i sirup.

Ved aftensmaden var der den samme velkomstdrink og introduktion til besætning og nye gæster. Hvor der sidst var tre bankfolk og tre lærere, er der denne gang tre læger med, et par ingeniører og en engelsklektor.  Og hvis der er nogle med følelsesmæssige udfordringer, er der også en psykoanalytiker med. Hun kan meget passende starte med sin egen 17-årige søn, som skærer sin mad i lange strimler og falder i søvn, når vi er midt i desserten.