Vi blev vækket kl. 0715. Helle råbte begejstret, da hun fandt ud af, at vi kun havde tre meter til svømmpølskanten. Hun fik hurtig klædt om, og var i vandet inden man kunne tælle til Ib. Efter morgenbadning, spiste vi et dejligt morgenmad med omelet, bacon, pølser og ristet brød. Det var rart igen at få bacon, det havde de ikke på Sulawesi. Og vi har kun fået noget look-a-like bacon de andre steder. En anden dansk dame ved morgenmaden grinede lidt over, at mændene kastede sig over bacon, mens kvinderne tilsyneladende havde savnet youghurt.
Første stop på dagens program var ved et balinesisk danseensemble, der dansede traditionelt balinesisk dans, der er ligesom et teaterstykke i seks akter . Dansene stammer fra tempelfester og omhandler kampen mellem det gode (Barong, ligner en slags løve) og det onde (Rangda, et andet mytologisk væsen). Nogle af dansene er voldsomme og krigeriske, andre er meget elegante og yndefulde. Allerede efter de første akter, synes Helle og jeg faktisk, at vi havde set nok. Musikken var øredøvende monoton og det blev dansene efterhånden også.
Derefter besøgte vi en arbejdende sølvsmykkeforretning. Vi var fuldstændig overbevist om, at vi ikke skulle have noget, men så alligevel.....
Vi besøgte også en arbejdende træskærerbutik, hvor de fineste krummelurer kom frem i de store stammer. Et særligt træ, som de kaldte krokodilletræ, var helt hvidt indeni og mørkere udenpå. Det gav nogle sjove skulpturer. Endelig shoppede vi lidt og gik en tur gennem abeskoven (ja det hedder den faktisk, og aber var der nok af). Aberne er Makakaber.
Inden vi nåede så langt, kom Claus dog ud for et rejseselskab, der begik mytteri! Efter træskæreriet blev vi nemlig kørt en kørt til en restaurant, hvor guiden mente, vi skulle spise frokost . Men da ingen var sultne og vi ikke længere er på helpension, ville vi ikke bruge tid på en restaurant, men straks til byen og få oplevelse eller til det skønne hotel og slappe af. Appetitten ville Helle og jeg ihvertfald gemme til aftensmaden, som er med i rejsen. Efter lidt forhandlinger frem og tilbage mellem Claus, vores danske guide og vores balinesiske guide, blev det som vi ønskede. Og bussen returnerede til byen.
Vi stod af på en gade, der hed Monkey Street. Den var fuld af turistfælder, men jeg købte en Bali T-shirt, for her har de dem i rigtige mandestørrelser. Vi købte en is og billetter til en gåtur igennem Monkey Forest. Damen, der solgte billetterne, advarede mod at gå og spise is sammen med aberne, da de var så frække, at de ville stjæle isen. Hun sagde også, at alle poser skulle ned i rygsækken, så aberne ikke tog dem. Vi så masser af aber, både store og små. Vi så mange aber på tempelpladserne, og endda aber der dykkede i et springvand. Vi synes, det var hyggeligt. Det var der dog andre, der ikke syntes . En mand fra selskabet blev angrebet af aberne. Han havde intet på sig, bortset fra sit lommetørklæde, som de ville have. De havde revet han så meget i hals og hoved, at han måtte på skadestuen! Vi så det ikke, men hørte om det, da vi var tilbage på hotellet
Vi var tilbage på hotellet ved 15-tiden, og så var der dømt kvalitetstid ved pølen. Vandet var dog så varmt, at det var så som så med afkølingen. Det var lige noget for Helle, men alle andre syntes, det var for varmt.
Vi spiste aftensmad på hotellet med GT'ere til forret og lidt rødvin til maden. Der var en helt fantastisk aftenhimmel ved solnedgang.
Gud hjælpe mig om vi ikke igen skulle ompakke igen til 10 kg! Det er sidste gang Viktors Farmor ser vores penge.
Kim ringede, mens vi spiste, og fortalte at mor var sovet stille ind ved 14-tiden dansk tid. Så fik min seje gamle mor fred. Jeg savner hende allerede.
Efter oppakning var det sengetid.