S O L F O R M Ø R K E L S E I L U W U K.

Wednesday, March 09, 2016
Luwuk, Sulawesi, Indonesia
Der var vækning kl. 0430, og for en gang skyld virkede vores vækkeur på mobilen ( der var strøm på). Alle studerede nattehimlen og talte om skydække mm. Der havde været tale om, at vi skulle køre 3 timer nordpå for at få ekstra 17 sek. af formørkelsen. Helle synes, vist som den eneste i selskabet, at det var en selvfølge, nu hvor vi alligevel var rejst så langt. Men det var kun indtil guiden sagde, at turen nordpå ville medføre en stigning, der kunne øge skydækket samt forringe udsigten mod solopgangen.
Efter en kort morgenmad, som trods et to-stjernet hotel var fin, var der afgang til den lokale strand, hvor vi skulle overvære solformørkelsen .
Folk var allerede begyndt at stille op. Det var aftalt med en lokal "cafe-skur-ejer", at vores selskab fik stillet stole og plads til rådighed langs strandpromenaden i Luwuk. Solen stod op klokken 0557. Det var en helt fantastisk solopgang som i kan se på filmen. Promenaden blev langsomt fuldt op af flere og flere lokale. De var mere interesseret i at blive fotograferet sammen med os. Det var bekymrende overskyet da solen stod op, men der gik ikke længe før vi kunne se at skyerne langsom blev færre og færre for til sidst kun at hænge ind over land, og så var det bare at vente på første kontakt. 0731, som forudsagt udbrød der jubel på stranden, da der var første kontakt mellem solen og månen. Langsomt faldt temperaturen til det halve og da solen lå tilbage som et lille sejl, fik vi det sidste kig med solformørkelsesbrillerne inden de ikke var nødvendige længere. Diamantringen stod lysende klar og en enkelt protuberans kom til syne og et par planeter tittede frem. Det var Merkur og Venus. Fra 0841 og til 0844 havde vi blikket stift rettet mod solformørkelsen, som må siges at være perfekt. Når Helle rater dem, så kommer den ind på en anden plads. Bulgariens solformørkelsen i '99 kom ind på første plads.
Fordi at det er muslimsk land, så kunne vi ikke skåle i champagne, så det måtte vi have til gode.
Inden det hele var slut kl. 1006, nåede vi lige en snorkeltur, uden stingers men med nogle grupper af koraller og en del farvestrålende fisk.
Other Entries

Photos & Videos

description
description
description
Legacy Video (flv)
Legacy Video (flv)
Legacy Video (flv)

Comments

2025-05-23

Comment code: Ask author if the code is blank