Efter solformørkelsen og snorkelturen tog vi en time på øjet. Kl.1230 tog vi til den samme frokostrestaurant som igår, men maden var idag væsentlig stærkere, grænsende til det, for mig, uspiselige. Efter frokosten kunne vi tilmelde os forskellige ture bl.a. en strandtur og en bjergtur. Helle og jeg valgte bjergturen. Bjerg og bjerg er måske at tage munden lige lovlig fuld. Vi kom op i 500 meters højde. Vi drak en kop kaffe ved et flot udsigtspunkt, hvor vi, lidt fra oven, kunne se vort hotel og det sted, hvor vi har set solformørkelsen fra.
Som den eneste på holdene på ialt 60 personer, lykkedes det mig her at skaffe en solformørkelses T-shirt til Helle fra en lokal ung pige . Det var hendes egen trøje og hun satte selv prisen. Jeg skyndte mig at betale, inden andre bød over. Den kostede 150.000 Rupiah'er = 90 kr. Et fund til prisen. Helle strålede som en....... sol. Det er cult blandt eclipse-huntere, at have T-shirts fra de solformørkelsessteder, man har besøgt. Nu har Helle fem.
Vi var lige hoppet ind i bilerne igen, da det begyndte at regne - godt det ikke var i morges.
Næste stop var ved en lille landsby med 100 indbyggere. De boede både lidt fattigt og farverigt. De dyrkede jorden og var selvforsynende. På spørgsmålet om solformørkelsen fortalte de guiden, at de var blevet opmærksomme på det for nylig og havde bedt under formørkelsen.
Vi fortsatte turen gennem marker med chili, kokos og en næsten ryddet teaktræsplantage.
Vi fik et par timers pause inden aftensmaden. Stedet var nyt, lidt kedeligt og maden var stort set den samme. Heldigvis dog ikke så hidsig som frokosten.
Om aftenen ved 22 tiden fik vi en ordentlig skylle, lidt synd for lokalbefolkningen, der skulle holde eclipse-fest.