Tur til Tana Toraja

Friday, March 11, 2016
Kabupaten Toraja Utara, Sulawesi Selatan, Indonesia
Idag sov vi længe, helt til kl. 0700. Vi nød en dejlig morgenmad og kiggede lidt og kørte gennem højlandet og videre op i bjergene (på udslukt vulkan -1400 meters højde). Vi endte et lokalt sted, hvor vi var heldige at overvære en traditionel begravelsesceremoni. En sulawesisk begravelse her er ingen sørgelig hændelse. Det er en fest, hvor alle med gaver er velkomne. Der slagtes 24 vandbøfler, hvis man er rig og adskillige grise. Guiden havde gaver med og på afstand kunne vi høre ritualet. Vi gik op gennem en bambuslund og stod pludselig midt i det hele. Det var et værre blodbad at overvære, men egentlig også berigende. Torajafolket er kristne, men har elementer af deres bjergstammeritualer i deres begravelse. Efter at have fået serveret the, set folk hilse og hørt på donationer til festen læst op, blev det simpelthen for meget med skrigende dyr, der blev slagtet. Begravelsen fandt sted i nærheden af Batutumanga.
Ellers bød dagen på den ene flotte udsigt efter den anden af bl .a. neongrønne rismarker og de særlige konstruktioner på deres tage i området. Måden at skelne om de traditionelle bygninger benyttes til bolig eller ristørring er de pæle, som hytterne står på. Hvis pælene er firkantede, er det boliger og hvis de er runde, er det ristørringshytter.
Der var pitstop i Tana Toraja-byen Rantepoa, hvor vi fik vores magnet fra Sulawesi.
Da vi kom tilbage til hotellet, serverede Helle kaffe på terrassen og jeg var i receptionen og sende snapchats. Glæden var stor, da jeg fandt ud af, at man kunne få et glas rødvin i baren.
Maven er stadig ikke helt god, men vin hjælper. :-)
Other Entries

Comments

2025-05-23

Comment code: Ask author if the code is blank