Vi spiste på endnu en fiskerestaurant. Maden var faktisk ok, med forskellig gryderetter med velsmagende fisk. Selv jeg er begyndt at synes godt om nudler, når bar der er lidt kød i.
Efter frokosten kunne vi selv vælge, om vi ville på lang tur i op i bjergene, på tur til fiskelandsbyer eller på kort tur til badestranden . Der er ikke rigtig noget specielt at se her. Vi er her jo kun pga solformørkelsen i morgen. Da både Helle og jeg havde taget maske og snorkel med til Luwuk, var valget ikke svært.
Chaufføren fandt et velegnet badested, hvor der desværre flød lidt plastikaffald forbi, vandet så dog rigtig indbydende ud alligevel. Inden Helle nåede at orientere sig, var jeg på vej i bølgerne. Sigtbarheden var fin og jeg nåede at se et par fisk, da jeg mærkede en stikkende fornemmelse på armen. Først troede jeg, det var saltvandet, men det blev kraftigere og pludselig kunne jeg også mærke det på kinden. På samme tid så jeg adskillige klumper af små stingers ( fra to til seks stk) med lange tentakler. Det var dem, der havde brændt mig, Jeg fløj op af vandet for at advare Helle, der glad var på vej i vandet. Æv. Det gav pludselig mening, hvorfor vi ikke så indfødte bade her. Der var syv andre turister i vandet, de tre af dem oplevede det samme som jeg. Selvom det var ubehageligt, var det ikke så slemt som med større brandmænd og efter 30 min. blev jeg nødt til at hoppe i igen for at se, om de var væk. Jeg fik lige lokket Helle til en dukkert, men da hun fik øje på en vandmand var fornøjelsen slut for hende. Vi satte os i stedet med en kop kaffe og så barracuda springe på overfladen samt større fiskestimer passere. Det havde vist været et fint sted at snorkle.