Flyvetur og bustur til Tana Toraja.

Thursday, March 10, 2016
Kabupaten Maros, Sulawesi Selatan, Indonesia
I dag bliver endnu en rejsedag. Det virker ulogisk, at vi skal flyve sydpå for at køre nordpå, men det bliver vi nødt til, for der er ingen veje fra Luwuk over bjergene mod sydøst.
Til morgenmad var der bla . frugt, vi ikke havde set før. Den hedder drage-frugt og med frugtkød, der ligner pink kiwi. Den smagte fint.
Kl.0815 kørte vi mod lufthavnen. Her er det intet problem at få en flaske vand gennem security tjek. Da vi havde passeret denne, ledte Helle efter et toilet. Det lå før sikkerhedstjekket, men så gik folk bare ud og ind af en nøddør, altså udenom tjekket!
Flyveturen gik fint, vi fik sagt farvel til blå stue. Resten af dagen sad vi stort set kun i bus.
Vi lavede et par stop undervejs. Et af dem ved en pomelobod. Der lå 50 ens boder på en strækning over 15 km. De næste 15 km var det madsteder og sådan fortsatte det over mange kilometer. Lidt mærkelig, men statistikere siger, at det er den mest optimale måde at anbringe handelsstader på. Pomeloerne smagte langt mere sødt hernede end derhjemme. Selv jeg kunne li' dem. De hævnede sig dog nogle timer senere, da jeg blev hårdt ramt af akut maveonde. Det var rigtig tæt på at gå helt galt. Toiletter er der ikke mange af, men det lykkedes vores lokale guide at finde et pedal lokum hos en lokal familie. Hele bussen måtte vente. Jeg er ikke sikker på, at lugten inde i skuret blev bedre, men sikkert heller ikke meget værre. Jeg tror, at jeg igen holder mig lidt væk fra frugten.
Vi var godt trætte da vi ankom ved midnatstid og i regnvejr.

Fik en bedrøvelig opringning fra Janne. Vores tanker er hos mor og jeg er sikker på at det er helt i hendes ånd at Helle og jeg fortsætter rejsen. Jeg nåede heldigvis at sige kærligt farvel inden vi tog afsted.
Other Entries

Comments

2025-05-23

Comment code: Ask author if the code is blank