Vi gik ud og spiste sammen med det andet danske hold, som også skal se solformørkelse. Hvor vi (grøn stue) er i starten af vores rejse, er det andet hold (blå stue) i slutningen af deres.
Da vi mødtes i lobbyen kunne vi ikke forstå, hvor Claus blev af . Det viste sig, at han var på hospitalet med en gæst, Helga, som havde fået frastjålet sin rygsæk, mens hun gik på gaden i eftermiddags. Tyvene var på scooter, og havde med kniv skåret remmen på tasken over. Uheldigvis var de også kommet til at snitte hende i armen, så hun skulle syes. ALT lå i hendes taske. Det var lidt chokerende, men det betød, at vi andre var det mere opmærksomme på hvad der foregik omkring os. Helga skulle på politistationen og få lavet midlertidigt pas (godt hun rejste med en kopi i kufferten), for der er ikke noget dansk konsulat her.
Middagen foregik oven på en restaurant med dårlig akustik og tarvelig mad. Det kunne vi dog have stillet os tilfredse med, hvis vi kunne have købt et glas rødvin, men nej, Cola Light, nej, iskold vand, nej. Alt hvad det kunne blive til var lunkent vand. Ingen stjerner fra mig.
Herefter blev vi kørt retur til hotellet. Det lå nu i gåafstand fra restauranten, men vi tror, at pga Helgas oplevelse, ville de køre os. 30 minutter senere var der briefing om solformørkelsen af fysiker og amatørastronom Michael Svalgaard. Det var nu meget interessant, for Helle. Jeg var ved at falde i søvn. Hun fik sig rigtig en snak med de andre entusiaster.
Inden vi gik i seng ompakkede vi vores bagage, da vi kun måtte havde 10 Kg med som indtjekningsbagage på flyvningen i morgen til Luwuk.