Første hviledag, det kalder vi dagene mellem dykkene, og ikke fordi det er søndag eller kirketid.

Hviledagen blev brugt til alt andet end at hvile. Vi vågnede ved fire-tiden, da vi stadig døjer lidt med tidsforskellen på ca. 8 timer.  Når klokken er 1600 om eftermiddagen hos jer, så er klokken 0800 her hos os.

Vi besluttede at vandre til Tortuga Bay, som er en smuk sandstrand. Vi ville skyde genvej, men endte istedet med en længere og dog spændende omvej. Den gik via en lille lagune og ad snoede opadgående veje, indtil vi kom til en sti, som førte op til et energimuseum, som Helle ikke kunne gå forbi. Der var nu også både toilet og dejligt køligt, i forhold til udetemperaturen, som ramte tæt på 30 grader og høj solskin. Vejret er ret omskifteligt. I dag var en af de varme.

Lagunen var forresten som en lille sø med en smal adgang til havet. Her blandes ferskvand fra højlandet og saltvand fra havet. Man kunne se, hvordan havvand kom ind i lagunen ved flod og ebbe. På dette tidspunkt strømmede havvand ind. Her lærte vi, at der findes fire forskellig slags mangrove. Den hvide, den røde og den sorte samt endnu en, som hedder button mangrove. Det var kun den hvide og den røde, der fandtes ved lagunen. Det var dejligt at gå i skyggen af mangroven og studere de forskellige småfisk og fugle. Nogle var gule som kanariefugle.

Et lille håndmalede skilt viste, at der nu var 2,5 km til Tortuga Bay. Resten af vejen var på en sti, som var bygget ind i lavaklipperne, og vi døbte den "den kinesiske mur".

På cirka halvvejen til stranden på "den kinesiske mur", så vi en gigantisk skildpadde, som gemte sig ca 5 meter inde i buskadsets tætte bevoksning. Den var mindst 1 meter i diameter. Tænk hvad sådan en gammel gut har oplevet (?). Den var svær at fotografere, fordi vi ikke turde gå udenfor stien. De passer sådan på alt her. 

Efterhånden som vi nærmede os stranden, kom der mere sand på stien og bølgernes brusen blev mere og mere tydelig. Der var virkelig voldsom brænding. Enkelte surfere vovede sig ud på de store bølger, men røde advarselsflag afholdt de fleste fra at bade her. Vi havde hørt, at der skulle være en masser leguaner herude, men vi så dem ikke. Tilgængelige så vi flere "sne-engle", altså steder i sandet, hvor skildpadder havde dækket deres æg efter de havde lagt dem.

Vi gik en tur på stranden, men da vi havde tømt vandflaskerne vendte vi om. Det var to tørstige og halvrøde danskere, der returnerede fra den tur. 

Frokosten blev indtaget i et lokalt supermarked / kiosk mellem konservesdåser og kolonialvarer ved et lille plastikbord midt i butikken. Baggrundsstøjen fra et tv mindede os samtidig om, at vi var i Ecuador. Fire cola-lights og nogle empanadas (indbagte ting med hhv. ost/skinke og oksekød/chorizo i), så var vi klar til at gå gennem byen. 

Da vi nåede tilbage, brugte vi et par timer ved pølen. Solen går ned ca. kl.19 (og står op ca. kl. 7. Vi er jo tæt på ækvator). Vi havde gået 15 km, men så har vi også fortjent rødvinen i aften.