Guiden rådede alle til at tage søsygetabeletter, da den lange tur mod Genovesa kunne blive lidt voldsom. Det råd fulgte vi dog ikke. Jeg sov skønt, Helle vågnede mange gange og tænkte på søsyge, men det blev ved det. Til gengæld fik jeg så "lov" til lade AC køre natten over, så der var dejligt koldt, hvilket sikkert også var med til at holde søsygen fra døren.

Da vi vågnede, lå vi ankret op i en bugt. Darwins Bay, hedder den. Den er så rund, at der næsten var land hele vejen omkring os. Det gav mening, idet vi var ankret op i midten af en gammel vulkan!

Vi havde dårligt spist morgenmad, før vi skulle på dagens første snorkeltur. Klokken var 0700 - og vi skulle jagte hammerhajer! Vandet var meget uklart, og det var svært at få øje på selv de fisk, som passerede os. Tæt på kysten svømmede vi i blinde, da bobler fra bølgerne, der slog mod de forrevne klipper gjorde vandet ugennemsigtigt. Vi svømmede frem og tilbage. Vi skulle alle holde os tæt på Christian. Og denne gang turde vi ikke andet end adlyde. Han har nemlig været fisker i området, og vidste at der var en cleaningstation (et sted hammerhajen får gjort sig ren af småfisk) tæt på nogle bestemte klipper i vandet. Og det var rigtigt, for med et kom en stor skygge og det karakteristiske hoved frem. Helle så det ikke, for i det samme mærkede hun nogle "stik" på huden i ansigtet og kiggede op for at blive klogere på det. En af de andre havde det på samme måde, og sagde da også, at han så små gopler. Nå det gik heldigvis hurtigt væk. Og vi ledte videre, en eagleray passerede os længere nede og pludselig var den der igen ... hammerhajen. Nu så vi den begge, den var "huge" og tæt på. Vi måtte dreje hovedet for at overskue hele dyret. Desværre var den væk lige så hurtigt, som den var kommet. 

Efter morgensvømmeturen var der et hurtigt bad og derefter dry landing. Vi sejlede langs hvide klipper, som rejste sig en 15 - 20 meter lodret op af vandet. På vejen så vi et par sæler. De er ikke så almindelige som søløverne. Christian er er mega god til at lave alle mulige dyrelyde. Han så snuden af sælen i en klippehule, og kaldte dem nærmest frem. Sælerne, som egentlig slet ikke er sæler, som vi kender dem, er pelssæler. De er lidt svære at kende fra søløverne, men de har ører og er generelt mindre trods pelsen. Vi kom til en trappe (El Baranco eller Prince Phillips Steps) som nærmest var semi naturligt hugget ind i klipperne og vi nåede lige akkurat at få åndenød, inden vi nåede toppen. Her var der en del rødfodede suler eller red footed boobbies, som kun lever på denne ø. Det var en af hovedårsagerne til, at Helle ville besøge denne ø og de var da også over det hele. 

Af nye dyr så vi Petrellen, som der er rigtig mange af på Genovesa. Fuglene er også fødedyr for den meget sjældne Galapagos Mosehornsuglen. Dem så vi to af. De gemmer sig i små huler i lavaen og napper Petrellen på reden eller når de sætter sig i nærheden. Det er en jagtteknik, som uglen har tillært sig på Genovesa, hvor fuglene er hurtige og adrætte og ikke særligt nemme at fange i luften for den lidt tunge ugle. Jeg tror også, at de spiser æggene for der lå et tomt æg lige ved reden. Det var virkelig bonus at se de små ugler. Og en særlig oplevelse at sidde helt tæt på dem. Helle blev så rørt, at hun kneb en lille tåre. 

Efter frokost besøgte vi den beskyttede bugt, Darwins Bay. Pudsigt navn, for Darwin nåede slet ikke herop. For Helle var det en våd landing i ordets bogstaveligste forstand. Hun røg nemlig i vandet til armhulerne. Jeg tror det lunede lidt, at hun ikke var den eneste og de havde badetøj indenunder. Der så vi bl.a. Yellow Crowned Grey Heron (en slags fiskehejre). Vi skulle også nærmest kravle igennem den røde mangrove for at komme ind et sted, hvor guiden ville vise os et sted, hvor lokalbefolkningens fiskere tidligere gemte sig, når fiskerikontrollen var på udkig efter synderne. Det var rigtig varmt der, så Helle og jeg holdt os mest i mangroveskyggen, mens resten konstant smurte solcreme på. Vandet er også lidt varmere her, hvor vi skulle snorkle.  Men der var så dårlig sigt, at jeg var ved at s.... i bukserne, da der dukkede i White Tipped Shark op ca. 30 cm foran næsen på mig. Den var noget længere end jeg var.

Vi sluttede dagen af med grillaften på agterdækket - de kalder det El fresco. Guiden blev ved med at nippe til retterne, indtil vi spurgte, om han dog ikke ville sætte sig og spise med. Det gjorde han gladeligt og tog for sig af retterne. Besætningen og også guiden, får ikke så god mad, som os andre. Der var ingen hajer eller søløver på besøg denne grillaften, men en masse andre småfisk.