Oppe igen 0530, og klar til morgenmad kl. 0600. Klokken syv havde vi dry landing på Fernadina, Punta Espinoza, hvor vi skulle hike et par timer. Dette er et af de mest oprindelige økosystemer. Ingen udefrakommende arter er her.

Da vi kom i land på den sorte lava, var det lige som at gå på hårde svampe, hvor vand passerede gennem. I vandkanten var helt grønt af de alger disse leguaner spiser. Lavaen lignede faktisk leguaner - og de lignede lava og der var så mange, at man var lige ved at træde på dem. Det var meget varmt, og det syntes leguanerne vist også, for flere gik i vandet. Vi så dem svømme og sneeze salt. Og vi så, hvordan de lever i symbiose med lava-lizzards, der renser leguanerne for parasitter. 

Vi så også flere små søløver, idet dette er et sted, hvor de øver sig i at svømme i de små laguneagtige saltvandssøer. Vi kom tæt på den vingeløse skarv, og de skulle have reder her, dem så vi dog ikke. Vi så et par galapagoshøge i luften og en green seaturtle som lå lidt oppe på land. Vi har ellers kun set dem i vand.

Ved 10-tiden hoppede vi i våddragterne for at snorkle en times tid. Det var helt inde i bunden af en bugt, i en beskyttet vig. Et fantastisk sted. Vi så en masse fisk og ikke mindre 12 Cownose Rays i en samlet flok, et par store Green Sea skildpadder. Til slut på snorkelturen så vi leguaner i vandkanten, men ingen der spiste under vandet. Helle og jeg var de sidste der blev kaldt op af vandet. De andre sad og frøs i gummibåden. Vi sætter virkelig pris på vores 7mm.

Om eftermiddagen var der kajaksejlads, som Helle og jeg droppede, you know why, og derefter var der snorkeltur igen. Endnu en fantastisk oplevelse med fire Green Sea skildpadder, en søløve, Galapagos Bullhead Shark og en masse af de sædvanlige fisk og søstjerner. Der var også mange almindelige søpindsvin.

Vi nåede lige et hurtigt bad, og så var der hiking til Darwin Lake ved Tagus Cove på Isabela. Det var en tur op ad ca. hundrede trappetrin. Vi gik ca. en tredjedel rundt om søen igennem en lund af sandeltræer. Man kan godt gå hele vejen rundt, men det syntes Christian var spild af tid. Der var meget smukt ved søen, som er en saltvandssø. Efter sigende har Darwin været her (man ved fra hans noter, at de fandt søen i jagt på ferskvand, men blev skuffet). Mange sejlende har siden skrevet eller hugget skibets navn i klipperne ved landgangen. Det lignede grafitti, og var lidt upassende, men så længe det kun er her og ikke andre steder, så var det egentlig ok. 

Tilbage på skibet igen var der Happy Hour på Kaprika (en slags Mojito uden mynteblade, men lidt mere sur). Pludselig stoppede skibet, så vi kunne se pukkelhvaler i vandet. Jeg så, at den blæste ude i horisonten, mens Helle styrtede efter kamera.  Hun nåede at se ryggen og tage et billede, da den dykkede igen. Vi så også en Stingray springe op af vandet og nærmest flyve lidt igennem luften. Det har vi heller ikke set før. På agterdækket lå vi på solsengen og så en fin sunset.

Klokken 1930 passerede vi ækvator og var inviteret på broen for at "se" passagen af 0-breddegraden. Ungerne talte ned, som var det en nytårsaften.

Det var hyggeligt, at der var børn og unge mennesker ombord. De lavede en leg med cornflakespakker, som man skulle samle op med munden, mens kun fødderne måtte røre ved jorden. For hver runde blev der revet lidt af pakken. Der var morsomt at kigge på, men vi nød aftenens sidste glas rødvin.