Skuden gyngede godt om natten, selvom vi lå til ankers i Puerto Ayora. Kl.0500 var vi oppe, så vi kunne følges med de andre i land og ud på en lille morgenaktivitet. Vi kørte alle op i højlandet, hvor fugten konstant hænger i luften og flittigliser vokser som ukrudt over kaffeplantager, avokadotræer og bananpalmer. På vejen stoppede vi for at gå ned i nogle lavatuneller. Og efter endnu en lille køretur var vi i et paradis for landskildpadder. Vi så dog flere af dem tage en slapper i et vandhul. Andre gik fredeligt omkring i et tempo, som kun en 100 år gammel skildpadde kan præstere. Vi så at pensionistdamen fra Louisiana rørte ved en af skildpadderne. Temmelig tåbeligt, når vi netop havde fået at vide, at man ikke må røre ved nogle dyr på Galapagos. Psykoanalytikerens dreng råbte til hende: "Do not touch, you are stressing the animals", så fik hun hænderne væk i en fart. Men drengen havde ret. Skildpadden trak hovedet retur og lagde sig stille ned. 1-0 til ungdommen, der er håb forude.

Så fik vi sagt farvel til alle (undtagen pensionistdamen, som skyndte sig, forhåbentligt flov, ind i bussen). Der var arrangeret taxi til os, så vi kunne komme retur til havnen. Vi slentrede ned ad hovedgaden, Avenue Charles Darwin, og fandt en bank. Der blev kørt maxbeløb, ialt fem gange på plastikkortene, så har vi vist også til resten af turen. Endnu engang måtte vi forbi det lokale fiskemarked. Det så ud som om en søløve, stod i kø blandt kunderne.

En T-shirt med en hammerhaj måtte jeg lige ha' nu da jeg havde set den på snorkelturen ved Genovesa. Ellers satte vi os på en cafe, mest fordi der var wifi. Man er ved ved at få lidt internetabstinenser. Det var herligt at se et lille klip med Elina, der ser så sød og sund ud. Fantastisk. 

Vi havde tidsproblemer med at nå, at lægge billeder op, så det blev kun teksterder blev lagt op. Kl.1200 ventede kaptajnen på os i gummibåden, og snart var vi retur på skibet igen. De nye gæste var ankommet og dem spiste vi frokost med. 

Kl.1430 var der landgang igen. Vi kunne sagtens gå, men blev kørt til Darwins research center, som ligge nær vores "gamle" dykkercenter. Her har de for få år siden etableret et forskningscenter, hvor de forsker i bekæmpelse af udefrakommende insekter samt har beskyttelsesprogrammer for skildpadder. Der er et helt monument over Lonesome George. Først skulle man gå i en lille gruppe ind i et før-kølerum. Og dernæst i et koldere rum, hvor ensomme George stod udstoppet. Man skulle være helt stille og nærmest ære hans minde. Det er da også sørgeligt, at mennesket er skyld i denne kæmpeskildpaddes arts udryddelse. På resten af området fik man lidt indblik i centerets arbejde, men dele af det føltes lidt som en zoologisk have, da skildpadderne var i en slags indhegning. Vi lærte dog lidt om forskellen på en Dome og en Saddlebagskildpadde. Sidstnævnte har bl.a. længere hals.

Vi lånte lige et banõ (udtales banjo) - altså et wc - på vejen ud, og så var det ellers ned ad hovedgaden igen. Vi fik købt vores traditionelle køleskabsmagnet og et par T-shirts TIL Milton og Elina med LoneOsome George på. Så blev vi sejlet retur. Middagen trak lidt ud, da der var røg i hele salonen. 

Ja, faktiske trak den så meget ud, at vi måtte i land for at spise aftensmad. De bildte os ind, at de havde glemt en fisk i ovnen. Men jeg har nu aldrig set, en brændt ret udsende røg så længe og maskinmesteren stod og kiggede ind i en el-tavle bagefter. Freonslukkere lå fremme. Til gengæld var der dog ikke den letgenkendelige lugt af brændt isolering. Såååååå.... Ingen andre havde nogle mistanker og alle grinte lidt af kokken. 

I land fik vi hvidløgsrejer, dernæst sværdfisk med grøntsager og endelig en amarettomousse. Vi fik alle foræret en lille pose med souvenir - en træfigur af et Galapagosdyr. Vi fik en skildpadde og en hammerhaj. Retur til båden kom vi hurtigt til køjs, da guiden havde lovet lidt dårligt vejr under den 6 timers forlægning til Isla Isabela. Og vi skulle op kl.0530.