Vækkeruret ringede idag tidligt ved en fejl, men vi var alligevel klar til at stå op. Vi var blevet enige om, at tage den kinesiske mur igen. Vi var nemlig tilsyneladende ikke gået langt nok ud ad stranden, havde vi hørt fra nogen af vores dykkerbekendte ved dykkercenteret.

Som sagt, så gjort og udstyret med 2 gange mere vand end sidst, hvilket dog viste sig ikke at være nødvendigt, da det var overskyet. Faktisk hang vi lidt længe over morgenmaden, da det småregnede lidt.

Vi fandt leguanerne denne gang i deres naturlige miljø, tæt på vandet og for enden af stranden, hvor der er mange klipper. Leguanerne minder en om fortidens øgler og selvom de sidder ganske stille, er man ikke helt tryg ved situationen. Da vi gik på de sorte klipper blev vi gang på gang overrasket over, hvordan leguanerne går i et med landskabet,

På vej retur på den kinesiske mur, stoppede Helle det sted, hvor hun mente, at vi sidst havde set kæmpeskildpadden. Hawkeye (mig) fik ved et rent held øje på noget, der bedst kan beskrives som en gammel amerikaner krigshjelm, altså vores næsten fuldstændig skjulte kæmpeskildpadde. Denne gang skulle der altså tages et billede - selvom jeg måtte gå fra stien. Jeg sneg mig derfor ind igennem tornekrat, gamle kaktusser med torne så store som spyd og med risikoen for at blive overfaldet af væmmelig slanger ind til skildpadden for at tage lidt fotodokumentation. Det lykkedes. Diameteren på skildpadde var mindst en meter.

Tilbage i byen fandt vi et lokalt spisested, hvor man for fem dollars fik et glas juice, en fiskesuppeforret samt en halv hummer med ris og lidt salat. Jeg holdt mig fra salaten og regnede med, at maven forhåbentlig holdt til resten. Det gjorde den, og det smagte fantastisk, altsammen til en pris på under en halvtredser.

Resten af eftermiddagen slappede vi af på holtellet. Helle faldt i søvn og var nærmest ikke til at vække efter tre timer. Hun tog vist det med hviledag lidt for seriøst. Det begyndte at regne igen, så vi spiste på hotellet.