San Christobal og turen hjem.

Tuesday, July 25, 2017
Galápagosøerne, Ecuador
Båden gyngede lidt igen i nat. Ikke at jeg mærkede noget, men det var samtaleemne denne morgen. 
Selvom det var afrejsedag om formiddagen, havde Christian lige planlagt en aktivitet før morgenmaden. Drikkepengene fik han i går aftes, så han vil os vist bare det bedste. Han bliver da også ved med at tale om, at vi skal komme igen. 
Vi skulle havde dry landing på en lille ø tæt på San Christobal, hvor søløver i alle størrelser hviler. Der var så mange, at flere fik søløvelort under skoene og man var ved at træde på dem. De andre havde ikke rigtig set fregatfugle med den røde ballon, så det styrtede de rundt og fotograferede. Det mest interessante for os, og især Helle her, var, at hun fik set en pukkelhval blåse, mens hvalen passerede øen. Nu er vi også nødt til - heldigvis - at skrive pukkelhval på listen over dyr, vi har set her. Tror den ryger på fiskelisten, selv om det er et pattedyr.
Lige præcis efter den tur, var vi klar til at tage hjem. Efter morgenmaden pakkede vi kuffert og nærmede os havnen i San Christobal. Turen var ved at være til ende og vi fik sagt farvel til alle. Christan sagde, "you remember me forever, I showed you the hammerhead". Og det har han nok ret i.
Nu her 182 år efter Darwins rejse til Galapagos slutter vores rejse. 
Darwin var her 5 uger. Vi var her tre. 
Darwin besøgte fire øer, San Christobal, Floreana, Isabela og Santiago.
Vi har besøgt de fire samt et dusin mere. Vi har taget over 1400 billeder med kameraet over vandet og sikkert lige så mange under vandet.
Det har været en virkelig spændende og uforglemmelig rejse i Darwins fodspor og mere til. En ferie for livet.... Gu' ve' hvor den næste går hen...?
Other Entries

Comments

2025-05-23

Comment code: Ask author if the code is blank