Punta Morena og Elizabeth Bay på Isabela

Saturday, July 22, 2017
Galápagosøerne, Ecuador
På trods af den lange natteforlægning havde alle sovet godt og var klar til en to timers hiking på Punta Moreno på øen Isabela. Christian havde en smutvej ind til land, men han var den eneste, der kendte vejen, og vandet var så lavt, at han selv måtte i vandet og skubbe gummibådene fri. Landgangen var lidt glat, men det gik fint.
Her var igen et andet landskab, lavaen var mere flad og porøs med store sprækker. Flere steder var den kolapset, og havde på den måde skabt små søer. Her levede galapagosænder, og Christan fortalte, at der også kunne være flamingoer.
Efter den tur var der frugt og Chips på båden og så var der snorkeltur i Elizabeth Bay. Guiden havde fortalt, at vandet ville være koldere. Det viste sig også at holde stik. Temperaturen på vandet var 18 grader, hele seks grader koldere end tidligere. Men der var en god sigt og også flere nye ting, som vi ikke have set før. Helle så blandt andet pingviner under vand (godt, for det fik hun ikke set sidst, hvor jeg så dem), men de er så hurtige, at man ikke kan nå at fotografere dem. Vi så også en fisk, der hedder Harlikin Wrasse. 
Flere holdt kun 10 minutter i vandet, men vores 7 mm neopren og Helles handsker og hætte bestod med fanfarer. Helle og jeg var de sidste op af vandet og vi frøs slet ikke. Vi så også adskillige Green Sea Turtle og en halvstor rokke (sandsynligvis en Diamond Ray).
Efter siestaen og frokosten på soldækket var der 2 timers Panga/Zodiac/gummibådstur. Det lød umiddelbart kedeligt, men viste sig at være en fantastisk oplevelse. Først sejlede vi ud til Marielassmåøerne og så mange pingviner svømme i vandet. Ved første øjekast lignede det ænder. Vi så også flere stå på klipperne og tørrer sig, herunder to, som sikkert var meget unge pingviner. Vi lå også stille mellem øerne og fulgt et storslået show, hvor pelikanerne dykkede efter fisk. Det kunne vi havde ligget længe og set på, men der var mange andre oplevelser forude.
Vi sejlede ind i en rød mangroveskov i bugten. Her var der en kindergarden for skildpadder, hvor de små skildpadder i fred og ro kunne øve sig på at svømme, inden de blev store nok til at komme ud på det store ocean. Motoren blev slukket og vi blev bedt om at være helt stille og holde øje med skildpaddehoveder, der dukkede op i ny og næ. Det var en meget betagende oplevelse. Vi så også tre Galapagos Hawks. Det var Christian stolt af, at kunne vise os.
På vej tilbage til skibet ændrede Christian kurs, da han havde opdaget den flyveløse skarv - en Cormoran. Den stod helt alene, med sine latterlige små vinger. Men den skulle også fotograferes, da den er på top 15 af "The Big 15 of Galapagos" og vores den sidste i rækken, for så er alle og mere til krydset af. Et af Helles ønsker og formål med at ville besøge alle øerne. Det skulle fejres. 
Vi savner vores bartender, Daniel. Nu er der kommet et fjols istedet, som har mere travlt med at glo ned i sin mobil - hvad han så end laver, for der er ingen dækning.  Vi bestilte mojitos, som smagte af vand. Da vi klagede, indrømmede han, at han ikke var så god til den slags! 
Nå ... solnedgangen var også fin med rødvin. Endnu engang sluttede en spændende dag med el fresco på agterdækket.
Other Entries

Comments

2025-05-23

Comment code: Ask author if the code is blank