Vækkeuret ringede klokken fem, for vi skulle være klar til en morgensnorkeltur ved en sandø (ved indsejlingen til Canada del Norte), når solen stod op. Guiden havde næsten lovet hajer og alt muligt godt og det kom til at stemme. Nogle turde derfor ikke at hoppe i. Det gjorde vi, selvom vandet da også så noget sort og uroligt ud. 

Vi så en flok på ca.15 Spotted Eagle Rays med en Golden Eagle Ray iblandt. Vi så flere Galapagos hajer og et par White Tipped hajer, desuden en skildpadde, en gul trompetist, Reef Coronetfisk og flokke af Razor Surgeonfish, Black Jacks og Galapagos Seabream m.fl. Vi er snart marine Galapagos eksperter. Det var en fantastisk "badetur" og der var rigeligt at tale om ved morgenmaden, selvom hammerhajen ikke havde lyst til at vise sig.

Vi havde dry landing på North Seymor. Her var en kæmpe koloni af fregatfugle, og flere lavede den karakteristiske lyd, som tegn på, at den "røde ballon" på halsen var ved at være helt pustet op. Så meget at de må lægge hovedet bagover. Det tager hanfuglen omtrent 2 timer at puste ballonen op. På Galapagos findes to af verdens fem arter. Den ene art hedder Great fregat fugl, hunnen har røde cirkler om øjnene. Den anden art hedder Magnificent, her har hunnen en blå cirkel om øjnene. Deres reder lignede tilfældige grene i et dødt træ, klistret sammen af fuglemøj. Fregatfuglene kan ikke lette fra vandet, så måden "fisker på" er at stjæle maden fra andre fugle som fanger fiskene i havet. De angriber de andre fugle i luften, ryster dem indtil de slipper deres fisk, slipper fuglen og fanger fisken inden den rammer vandet. Fregatfuglene kan tilbringe flere måneder på vingerne og kan også sove mens de flyver. Guiden siger at de kan slå den ene del af hjernen fra og til. (Ligesom mænd i Danmark :-)). 

Der var fugle overalt - i alle størrelser. Det gjaldt også den blåfodede sule. Flere lå på rede. Deres reder er bare et lille hul i jorden. De skider hele vejen rundt om reden, så det bliver hvidt. På den måde kan de camouflere deres hvide unger. 

Vi gik på en sti, der varierede meget, nogle gange lignede det et rødt marslandskab, hvor man skulle hoppe fra sten til sten, andre gange var der kun sort lava med hvidt fuglemøj, og endelig passerede vi diverse farver af sukkulenter.

Efter frokosten tog vi en lur, mens skibet sejlede til Baltra (øen vi oprindeligt landede på) for at tanke. Herefter sejlede vi til en meget hvid sandstrand på Santa Cruz's nordside for at snorkle. Den hedder Las Bachas Beach, navnet stammer fra, at de indfødte ikke kunne sige "barges", som er engelsk og betyder en slags slæbepram, som amerikanerne opsatte under 2.verdenskrig. Der var enkelte skrotrester, der vidnede om historien. 

Vi gik en tur ned mod en lille saltvandssø. Her skulle også være flamingoer, vi så dog kun leguaner og en mindre fugl, der dog stod på et ben, men absolut ikke var en flamingo. 

Helle kan snart ikke skrue sig ned i våddragten længere...min smutter lige på. Snorkelturen var lidt tam (god sigt, men ingen fisk som vi ikke allerede havde set), tilgængæld så vi en lille haj svømme forbi helt tæt på stranden. Og da vi sejlede med gummibåden retur til skibet, så vi en pelssæl. De er lidt usædvanlige her (i forhold til de mange søløver).

Da vi kom tilbage til skibet, Gran Natalia, hoppede jeg i bad og Helle drak champagne og hoppede i jacuzzien sammen med den New Zealandske familie på seks personer. Så var den jacuzzi fuld og vi blev inviteret til New Zeeland!

Besætningen havde gjordt lidt ekstra ud af maden, og der var farewell cocktails inden middagen. Alle delte e-mailadresser og lovede at skrive. Jeg lovede Peter fra Australien og Kåre/Helle fra Danmark, at etablere en dropbox med et bibliotek til hver, hvor man kunne ligge billeder op.

Vi fik godt med vin og betalte vores barregning for de første fem dage - 341$. Det var vel meget godt gået (?).

Snakken gik i øvrigt ivrigt om, hvor meget man skulle give guiden og besætning i drikkepenge. Vi ved, det er normalt på disse kanter, men ikke hvor meget. Forslaget fra selskabet selv var 60$ pr. person til guiden og 120 til besætningen. Vi besluttede at give guiden (Victor Hugo) 100$ ialt og give besætningen drikkepenge i slutningen af vores tur og ikke efter hver del af rejsen (da det var betalt, havde vi 5$ tilbage). Vores gode guide skulle nemlig hjem efter denne tur og hans broder møder i stedet. Han er dykker, så der er håb om, at vi kan få en del snorkelture på næste del af rejsen også. Victor Hugo siger, at vi skal overtale hans bror til en morgensnorkeltur ved Genovesa, da der er mulighed for hammerhajer.